View All Jobs 114403

Sektionsleder Til Ambitiøs Bygherreorganisation - DTU Campus Service

Coordinate and oversee the execution of large campus building projects on DTU's Lyngby campus
Kongens Lyngby, Capital Region of Denmark, Denmark
Senior
2 days ago
Technical University of Denmark

Technical University of Denmark


17 Similar Jobs at Technical University of Denmark

Sektionsleder Med Ledererfaring Og Erfaring Som Projektchef

Har du erfaring med at lede højt kvalificerede projektledere, der er ansvarlige for gennemførelse af større bygge- og anlægsprojekter, og kunne du tænke dig at sidde på bygherresiden? Vores nuværende sektionsleder går på pension og derfor har du nu en unik mulighed for at blive en del af CAS Bygherre ledelsesteam. Vi er en af Danmarks største bygherrer og fremtiden byder på en masse spændende projekter, hvor vi sammen skal understøtte DTU's position som et globalt eliteuniversitet. Sektionsleder med ledelseserfaring og erfaring som projektchef

Som sektionsleder vil du spille en central rolle i vores organisation gennem at lede, coache og koordinere et team af projektledere, der alle driver komplekse byggerier på DTU's campusser. Du har som tidligere leder dokumenteret personaleledelseserfaring og erfaring som projektchef. Det gør du kan indgå i faglig sparring med projektlederne, følge op i forhold til projekternes fremdrift, samt sørge for overordnet håndtering af de mange interessenter, interne såvel som eksterne, der ofte indgår i de projekter som gennemføres. Som sektionsleder refererer du direkte til bygherrechefen, og vil indgå i et lederteam bestående af bygherrechefen og to øvrige sektionsledere. Du får som sektionsleder, sammen med dine ledelseskollegaer og projektledere, mulighed for at tænke langsigtet og kvalitetsorienteret, da DTU også ejer bygningsmassen.

Primær rolle og ansvar

Som sektionsleder i CAS Bygherre skal du have lyst til at flytte grænserne i byggeriet, tænke nyt og innovativt og allervigtigst understøtte projektlederne i deres gennemførelse af projekterne. Du vil blive sektionsleder for dit eget team bestående af ca. 8-10 projektledere. Det er dit ansvar at matche ressourcer og kompetencer i forhold til igangværende og kommende projekter, samt justere efter behov. Du er som leder i stand til at motivere, inspirere og udfordre både medarbejdere og dine ledelseskollegaer. Gennem daglig ledelse og dialog har du ansvaret for fremdrift, kvalitet og gennemførelse af planlagte projekter. Det er helt afgørende, at du deler vores opfattelse af, at de bedste resultater skabes via dialog og samarbejde. Derfor skal du have lyst til, sammen med ledelsesteamet, at udvikle og videreføre vores målsætning om en professionel samarbejdskultur med fokus på dialog, åbenhed og tillid. I en dagligdag, hvor alle medarbejdere er passionerede, er din rolle at kunne bevare overblikket og guide efter behov, både i dagligt samarbejde og i eksterne samarbejder. Balancegangen mellem nytænkning og fokus på resultat og fremdrift skal forekomme dig naturlig. På tværs af dit arbejde skal du understøtte følgende fokusområder:

  • Brug og udvikling af nye samarbejdsmodeller
  • Bæredygtighed og DGNB-certificering af vores byggeprojekter
  • Brug og udvikling af digitalisering/IKT/BIM

Din nye arbejdsplads bliver i B409 på Lyngby Campus, som også huser Campus Services Driftsherre- samt Portefølje & Spacemanagementfunktion, hvilket muliggør et godt og tæt samarbejde.

Din profil

Hos os handler det om, i fællesskab, at finde den bedste løsning. Du har overblikket til at overskue mange forskellige input sammen med din sektion – og kommunikationsevnerne til at sammensætte og fremlægge velbegrundede løsningsforslag. Vi forestiller os, at du:

  • har en videregående uddannelse som fx ingeniør eller arkitekt
  • har erfaring som projektchef
  • har flere års erfaring med personaleledelse og stor bevidsthed om, hvordan du bidrager til at skabe et tillidsfuldt og professionelt arbejdsklima, hvor engagement, kvalitet og tillid rimer på samarbejde og dialog
  • har en understøttende ledelsestilgang og gerne bidrager med idéer og løsninger efter behov
  • gerne har erfaring indenfor såvel rådgiverbranchen som entreprenørbranchen
  • har erfaring med gennemførelse af større, komplekse bygge- og anlægsprojekter
  • naturligt tager ansvar for at integrere struktur og systemer for at skabe overblik

Vi tilbyder

I CAS Bygherre bliver du del af en af Danmarks største bygherreorganisationer, der arbejder med opgaver i spændet fra ejendomsudvikling, planlægning og projektudvikling til projektledelse af store nybyggerier og renoveringer. Vi er en operationel Bygherre, og involverer os aktivt i projekterne. Vi tager ansvar for at levere nytænkende, engageret og troværdig rådgivning til vores direktion og bestyrelse – og vi når helt i mål. Du bliver en del af et lederteam, der mødes ugentligt og har fokus på tæt samarbejde vedrørende projekter og ledelsesudvikling. Der er plads til at deltage i netværk og løbende holde sig opdateret fagligt. Vi møder hinanden i en dialog, som er baseret på antagelsen af, at alle kollegaer og samarbejdspartnere har gode hensigter og ønsker at levere værdiskabende bygge- og anlægsprojekter. Vi har modet til at beslutte og eksekvere, da vi trygt tør italesætte de uundgåelige fejl, som er en essentiel del af succes. Vi har travlt, men aldrig så travlt, at vi glemmer vores grundfilosofi om, at det skal være sjovt at gå på arbejde i Campus Service. Løn og ansættelsesvilkår løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst. Du ansættes i en fast stilling. Stilling ønskes besat pr. 1. november 2025. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge inklusiv frokost.

+ Show Original Job Post
























Sektionsleder Til Ambitiøs Bygherreorganisation - DTU Campus Service
Kongens Lyngby, Capital Region of Denmark, Denmark
Support
About Technical University of Denmark