View All Jobs 114403

Laborant Til Forskning Og Laboratorie Drift - DTU Bioengineering

Maintain and optimize laboratory operations supporting cutting-edge genetic research
Kongens Lyngby, Capital Region of Denmark, Denmark
2 days ago
Technical University of Denmark

Technical University of Denmark


17 Similar Jobs at Technical University of Denmark

Laborant Position At DTU Bioengineering

Trives du i et dynamisk arbejdsmiljø med varierende opgaver, der giver mulighed for faglig og personlig udvikling?

Institut for Bioteknologi og Biomedicin (DTU Bioengineering) søger en selvstændig og entusiastisk laborant med flair for koordinering og forskningsmæssig problemløsning til ansættelse i Sektion for Medicinsk Bioteknologi (MBT).

Primære Ansvarsområder

Dine primære ansvarsområder vil være aktiviteter relateret til laboratorie drift i både en udøvende og koordinerende rolle. Dette omfatter vedligeholdelse af laboratorier, indkøb, overvågning af arbejdsmiljøprocedurer og regler, udarbejdelse og vedligeholdelse af procedurer for laboratorieudstyr, uddannelse af studerende og nye brugere, samt eksperimentelt arbejde med forskningsprojekter relateret til CRISPR-teknologi og udvikling af nye terapeutiske værktøjer til genetiske sygdomme.

Du bliver en del af sektionens laborantteam (ni laboranter og praktikanter samt en teamleder). Som en del af laborantteamet, støtter du op omkring sektionens mange forsknings- og undervisningsaktiviteter, der spænder over en lang række emner og metoder inden for biokemi, molekylærbiologi og cellebiologi. Du vil indgå i Adjunkt Lisa Maria Riedmayr's internationale forskningsteam samt støtte op om laborantteamet i DTU Proteomics Core.

Din Baggrund Og Kvalifikationer

Vi forventer, at du er en erfaren laborant med opdateret viden om molekylære og cellebiologiske teknikker og har erfaring med:

  • Molekylærbiologiske metoder, især restriktionsligerings reaktioner, PCR-baserede metoder, bakteriedyrkning og plasmid oprensning (mini, midi, maxi preps).
  • Cellebiologiske metoder, som mammale cellekulturer, transient transfektion eller lignende metoder og teknikker.
  • Biokemiske teknikker som protein ekstraktion, BCA assays og proteolytisk fordøjelse.
  • Supervision og instruktion af studerende eller praktikanter.
  • Erfaring med laboratorie- eller infrastrukturstyring

Vigtigt er det, at du har en positiv tilgang til opgaverne og er en problemløser, der elsker en udfordring og trives med koordinering af flere opgaver. Vi forventer, at du er dygtig til tidsstyring, selvledende og selvmotiveret, så du kan håndtere opgaver selvstændigt og at du fører detaljeret laboratoriejournal.

På DTU Bioengineering får du mange internationale kolleger. Vi forventer derfor også, at du kan begå dig flydende på engelsk, både mundtligt og skriftligt, og at du kan lide at engagere dig i mennesker med forskellig baggrund og professioner. Alt sammen for at producere den bedst mulige undervisning og forskning.

Vi Tilbyder

DTU Bioengineering tilbyder et fleksibelt og dynamisk arbejdsmiljø med gode muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt gennem forsknings- og undervisningsaktiviteterne.

Du vil arbejde i et stærkt internationalt miljø og i samarbejde med andre medarbejdere være i stand til at forfølge nye arbejdsgange og metoder inden for et område i rivende udvikling inden for bioteknologi og biomedicin. Du vil blive involveret i en bred vifte af koordineringsopgaver, som sikrer, at sektionens undervisningsaktiviteter og banebrydende forskningsprojekter forløber gnidningsfrit og lever op til de højeste standarder. Vi tilbyder også udviklingsmuligheder inden for massespektrometri-baseret proteomics.

DTU er et førende teknisk universitet globalt anerkendt for sin fremragende forskning, uddannelse, innovation og videnskabelige rådgivning. Vi tilbyder et givende og udfordrende job i et internationalt miljø. Vi stræber efter akademisk ekspertise i et miljø præget af kollegial respekt og akademisk frihed under ansvar.

Løn- og ansættelsesvilkår er baseret på OAO-S fælles overenskomst og tilknytningsaftale for kontoransatte, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat) underskrevet af Finansministeriet.

Stillingen er på fuld tid, men en deltidsansættelse kan forhandles.

Startdato: 1. november 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgning Og Kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 1. september 2025. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. og referencer. Evt. vil samtalen omfatte en personlighedstest og foregå på engelsk.

Hvis du ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lab Manager Lene Holberg Blicher på e-mail (lench@dtu.dk) eller telefon (+45 45258610).

Alle interesserede kandidater uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk baggrund opfordres til at søge.

+ Show Original Job Post
























Laborant Til Forskning Og Laboratorie Drift - DTU Bioengineering
Kongens Lyngby, Capital Region of Denmark, Denmark
Engineering
About Technical University of Denmark